ÆBLETID: Jeg fik sidste år omkring jul noget æblemarmelade med vanilje og rom, der simpelthen smagte så skønt. Siden har jeg ledt højt og lavt efter en opskrift på marmeladen, men uden held og så er der jo ikke andet, at gøre end, at eksperimentere selv. Det lykkedes heldigvis så godt, at jeg da gerne deler opskriften her. Sidste weekend fik jeg nemlig tryllet 1,5 kg dejlige røde danske æbler om til den skønneste vaniljeprikkede æblemarmelade med et mildt strejf af rom.
ÆBLEMARMELADE MED VANILJE & ROM
1,5 kg røde æbler
1-2 dl vand
2 spsk rom aroma (giver en meget mild smag)
1 vaniljestang
500 gr syltesukker
En smule atamon
Vask æblerne og skær dem i mindre stykker (med skræl og kernehus)
Bring æblerne i kog med en smule vand. Kog dem møre ved lav varme i 40-45 minutter.
Når æblerne er møre, moses de gennem en si over i en ny gryde, så der kun er kerner og skræl tilbage (Bonus: god træning til overarmene ;) )
Æblemosen bringes atter i kog ved middel varme. Kom vaniljekorn, den tomme stang, sukker og romessens i og kog i ca. 5 minutter. Hældes på rene (kogte) glas skyllet i lidt atamon. Luk glassene med det samme og opbevar på køl.
Hvis du gerne vil have en lidt tykkere konsistens, så lad den siede æblemos koge ind lidt længere tid inden sukkeret kommes i.
Ses vi på Facebook, Bloglovin, Instagram eller Pinterest? :)