Quantcast
Viewing all articles
Browse latest Browse all 167

CRUMBLE MED BÆR


Crumble er altid et sikkert hit, når man gerne vil have noget hjemmebagt, men tiden ikke er til det helt store i køkkenet. Man kan lave sin crumble med stort set al slags frugt. Mine favoritter er rabarber/jordbær og så denne med blandede bær. Crumble er også super god og let for børn at lave og jeg fik da også hjælp af min dejlige datter på 8 til at lave denne lækre crumble kage i går : )

Vi havde en del frosne brombær i fryseren, som min svigermor har været så sød at plukke til os i sensommeren og de blev til gårsdagens crumble blandet med frosne købejordbær... Jeg bruger stort set altid samme crumble topping, men man kan sagtens supplere med rosiner, hakkede nødder, mandler osv.... men man er vel et vanemenneske...? Så vi gjorde som vi plejer.. Arrhhhemmm ; )

CRUMBLE MED JORDBÆR OG BROMBÆR

Til et stort tærtefad:

250 gr. frosne jordbær
250 gr. frosne brombær
150 gr. Smeltet smør/ margerine
125 gr. Sukker
1-2 tsk. vaniljesukker
125 gr. Havregryn
125 gr. Mel
1-2 spsk. Kanelsukker

De frosne jordbær og brombær hældes i tærtefadet. 

Smelt smøret og bland det med mel, sukker, vaniljesukker og havregryn i en skål.

Drys frugten med kanelsukker og hæld "crumble-dejen" over. 

Bag ved 200 grader i ca. 30 minutter. 

Server med flødeskum.




Viewing all articles
Browse latest Browse all 167