Quantcast
Channel: Mit livs kogebog
Viewing all articles
Browse latest Browse all 167

FIGENBOLLER

$
0
0
FIGENBOLLER - MIT LIVS KOGEBOG

Da min "store" pige, der i dag er knap 8 år, gik i dagpleje var hun (og vi) så heldig(e) at have en dagplejemor der bare råforkælede "hendes" unger... Der var stort set nybagt brød eller andet godt hver dag til de kære små og ofte fik vi forældre også lov at få en smagsprøve på lækkerierne. En af de skønne opskrifter hun havde, var bl.a. disse lækre figenboller, som vist godt nok oprindeligt skulle bages som bagels, men her er de altså lavet i en version med boller. Bollerne er nemme at bage og har en lækker lækker smag og krumme. Jeg fik bagt en portion i weekenden og de hittede stort sammen med Blåbærmarmelade med lakrids.

FIGENBOLLER

2 1/2 dl vand
100 gram figenpålæg (i mindre stykker)
80 gram smør
50 gram gær
1 æg
1/2 tsk. fint salt
600 gram mel

Varm vandet sammen med smør og figenpålæg i en gryde ved middel varme. 

Når smøret og figenpålægget er smeltet hældes det i en røreskål og stilles til afkøling.

Rør gæret ud i blandingen, når det er afkølet til stuetemperatur.

Tilsæt æg, salt og mel og rør det godt sammen. Hold evt. lidt mel tilbage.

Røres på røremaskine i 5 minutter eller æltes grundigt til dejen er smidig og "let".

Lad dejen hæve i minimum 30 minutter.

Form 24 små boller (eller 15 store bagels) og lad dem efterhæve i en god times tid under et fugtigt klæde.

Bages  i 7 minutter ved 230 grader midt i ovnen.

TIP! bollerne passer rigtig godt på et ostebord

FIGENBOLLER - MIT LIVS KOGEBOG

FIGENBOLLER - MIT LIVS KOGEBOG


FIGENBOLLER - MIT LIVS KOGEBOG

FIGENBOLLER - MIT LIVS KOGEBOG

FIGENBOLLER - MIT LIVS KOGEBOG
FIGENBOLLER MED BLÅBÆR/LAKRIDSMARMELADE


Viewing all articles
Browse latest Browse all 167