For et par uger siden faldt jeg over en spændende opskrift på "Burgere med ricottabøffer" på Twin Food. Man kan altid være sikker på at finde lækre og inspirerende opskrifter på de to tvillingers dejlige blog og ricottabøfferne var bestemt ingen undtagelse. "Bøfferne" gjorde sig supergodt som vegetarbøf i burgeren, men jeg kunne også sagtens forestille mig, at lave dem som erstatning for kød i andre sammenhænge også. Bøfferne mætter rigtig godt og vi havde en enkelt tilovers, som røg med i min madpakke i en kold sandwich dagen derpå. Smagte supergodt - også kold : )
Normalt er det kun mig der spiser vegetarisk herhjemme, men både mand og unger var også begejstrede for burgerne med ricottabøffer og enige om, at det skulle vi have igen en anden gang. Tror også "bøfferne" vil være rigtig gode med andre krydderier f.eks. en chili udgave.
RICOTTABØFFER (6 stk.)
500 gr. ricotta (2 bøtter)
2 æg (delt i blomme og hvide)
6 spsk. mel
2 fed hvidløg
Purløg & persille (en god håndfuld af hver)
Salt og peber
Tænd ovnen på 220 grader.
Bland ricotta med æggeblomme, mel, hvidløg, purløg og persille.
Pisk æggehviden helt helt stiv i en seperat skål og vend forsigtigt i ricottablandingen.
Krydr med salt og peber.
Lav 6 "bøffer" med ske på en bageplade. Smør med lidt olie under hver "bøf" inden de kommes på pladen. Bag ved 220 grader i ca. 15-20 minutter. Vend dem evt. forsigtig halvvejs.
Kan evt. bruges som "vegetarbøf" i en burger. Se også opskrift på hjemmelavede burgerboller. Vi fik vores ricottabøffer i burgere med chipotle-guacamole, tomater, salatløg, agurk og rucola.
NOTE! Det er lidt pinligt at indrømme, men jeg glemte simpelthen, at komme mel i blandingen inden de kom i ovnen! (upsedasse ; / )... Jeg kom i tanke om det, da "bøfferne" havde været i ovnen et par minutter... Så gode råd var dyre og jeg gjorde så noget, man sikkert slet slet ikke må og som mange ville korse sig over (men vi skulle jo ligesom have noget aftensmad)! Så jeg tog alle bøfferne ud og op i skålen igen, rørte melen i, lavede hurtigt 6 "nye" bøffer og så ind i ovnen igen! Bøfferne klarede den, smagte forrygende, men var en smule skrøbelige i det... om de skulle være sådan ved jeg ikke, men smagen var bestemt i top og jeg var sådan set bare glad for ikke, at stå med ubrugelig mad... selvom det nu er lidt pinligt, at skulle indrømme det.... så ssshhhh ; )